Quality, 2020, Playing the Stonewall Dutch, af Nikola Sedlak

PAPERBACK

189,00 kr.
Varenummer: 0408Paperback

På engelsk, 328 sider, udgivet juli 2020.

Stonewall kan opfattes som den måske mest dristige af de hollandske varianter. Sort søger fra starten af kontrol over centrum og e4 feltet ved nonchalant at spille både d5 og f5, og lægger derved op til et strategisk (ikke taktisk) parti. 

Modsat har mange hvidspillere en opfattelse af at muligheden for at cementere springer e5 forposten, og sorts dårlige hvidfeltede løber på c8, automatisk betyder at hvid har fordel. 

Forfatteren er uenig i denne vurdering, og deler i bogen den viden om åbningen, der har hjulpet ham i hele hans skak karriere til at få en sund plusscore med Stonewall. 
Foto: lær at spille Stonewall af den stærke stormester Nikola Sedlak, der selv har en solid plus score med åbningen

Udover et komplet repertoire for sort i hovedvarianter, så behandler bogen også trækomstillinger og de forskellige "anti-hollandske" varianter, som hvid kan finde på at spille. Her tror jeg at ikke mindst 2.Lg5 giver panderynker hos de hollandske fans, og ofte betyder at sort starter ud med e6/d5 før eventuelt at spille f5. 

Personligt glæder jeg mig meget til at læse og lære af bogen. Jeg har tidligere ofte selv spillet Stonewall, men altid endt ud med den dårlige hvidfeltede løber. Jeg kan huske da jeg spillede i Næstved Skakforening, så rystede Bo Munksgaard altid på hovedet når han så denne løber, og prøvede at få mig til at forstå at det var en fejl i Hollandsk at spille bonden helt frem på d5.

Herudover kan man måske også mene at netop den solide opstilling i Stonewall er et godt våben i disse computer skak tider. Imod en modstander, der måske kommer forberedt med lange og skarpe teorivarianter, men pludselig skal navigere selv i en strategisk stilling.

Min vurdering af målgruppen: bogen bærer tydelige præg af forfatterens store erfaring med åbningen. Du får et repertoire på højt plan, præsenteret på en klassisk måde: variant træer, modelpartier og uddybende forklaring.  Derfor vil jeg mene at bogen er særdeles velegnet for den lærelystne klub og turnerings spiller fra 1700-1800 i rating. Jeg vil mene at bogen rækker helt op til 2500 i rating. 

Om forfatteren: 
Forfatteren er en stærk serbisk GM med højeste rating 2608 og skaktræner. Har vundet det individuelle EU mesterskab, og vandt individuel guld ved Skak-Ol 2014. Han har fast spillet Stonewall igennem mange år, imod de stærkeste modstandere.


Foto af Nikola Sedlak

Se pdf eksempel: Playing the Stonewall Dutch af Nikola Sedlak

Oprettet af: ole knudsen


1
+
Tilføj til kurv
Vægt: 0,618 kg.
Priser er inkl. moms