New In Chess, 2020, The Best I Saw in Chess, af Stuart Rachels

PAPERBACK

229,00 kr.
Varenummer: 0303Paperback

Engelsk, 432 sider, udgivet april 2020
- med undertitlen "Games, Stories and Instruction from an Alabama Prodigy Who Became U.S. Champion"

I 1989 skete der noget ekstraordinært ved det stærke U.S. Championship: det blev vundet på deling af den lavest ratede, en spiller endda helt uden IM normer! Foran denne tids amerikanske topnavne som Seirawan, Gulko, Dzindzichashvili, de Firmian, Benjamin og Browne.

En 20-årig amatør fra Alabama blev således den yngste U.S. mester siden legendariske Bobby Fischer. 

3 år senere trak han sig tilbage fra konkurrence skak for at følge i faderens fodspor, og blive professor i filosofi ved universiteterne i Alabama og Oxford. Men han fortsatte med at følge spillet.

Nu får vi hans meget personlige selvbiografi, med beskrivelser af hans dueller med navne som Kasparov, Anand, Spassky, Ivanchuk, Gelfand og Miles. 

Men bogen er allermest en underholdende lærebog i hans skakfilosofi, hvor partierne er flettet ind i 24 kapitler om taktik, slutspil, fejltræk, midtspil mm. 

Plus et kapitel om hvordan man skal bekæmpe den "besværlige" Reti åbning!

Bogen slutter af med 110 gode råd til skakspillet. Gode råd der forekommer naturligt i bogens 24 kapitler.

Bogen virker særdeles velskrevet og dækker brede felter af skakspillet. 

Min vurdering af målgruppen: bogen virker som en interessant og underholdende lærebog til spilleren i niveauet 16-2200 i rating. Men også som en godbid for dem, der interesserer sig for skak biografier.

Om forfatteren: lærte skak af faderen James Rachels.

Foto: lærer skak af faderen James Rachels omkring 1980


Foto: Stuart som 9-årig i det lokale bymesterskab. 

Som 10 årig vandt han det lokale bymesterskab i Birmingham, og 11 årig blev han af det amerikanske forbund tildelt titlen "Chess Masters".

Foto: en 15-årig Stuart spiller imod selveste eks VM Boris Spassky

Førstepladsen i det amerikanske mesterskab gav ham en plads i zoneturneringen i Manilla i 1990, hvor han som debutant på det niveau scorede 6/13.

Men så stoppede han pludselig med skak på konkurrence niveau, og helligede sig en civil karriere i filosofi. På dette tidspunkt havde han kun 2 GM normer, og fik således aldrig titlen.


Foto: vidunderbarnet i skak valgte at blive anerkendt filosof
  


Foto: forfatteren Stuart Rachels

Se pdf eksempel med indholdsfortegnelse her: The Best I Saw in Chess

Oprettet af: ole knudsen




1
+
Tilføj til kurv
Vægt: 0,8 kg.
Priser er inkl. moms