Chess Evolution, 2019, The Modern Endgame Manual, bind 8: Mastering essential rook endgames, af Adrian Mikhalchishin

PAPERBACK

189,00 kr.
Varenummer: 0293Paperback

Engelsk, 320 sider, udgivet februar 2019
- med undertitlen "Mastering essential rook endgames"

Tårnslutspil er de hyppigst forekommende af slutspillene, mere end 60% af alle slutspil er tårnslutspil, og grunden er enkel: tårnene kommer normalt ind i spillet senere end de andre officerer.

Der er nogle få vigtige stillinger i tårnslutspil, som vi ofte ser i praktiske spil. Alle spillere bør vide hvordan man håndterer disse stillinger på brættet.

Her er viden om basale positioner og metoder nøglen til pointhøst, da kun få kan huske teorien - specielt efter 4-5 timers hård kamp. Selv topspillere fejler ofte i tårnslutspil.

Foto: Adrian Mikhalchishin sammen med en anden slutspilsekspert Karsten Müller på Chessbase.

I dette sidste - og ottende bind - i serien viser forfatteren de mest underholdende og lærerige stillinger i tårnslutspil med bønder, plus de vigtigste praktiske principper. Der vises eksempler fra specialister som Capablanca, Rubinstein, Smyslov og Botvinnik.

Derudover har forfatteren inkluderet mere end 100 af væsentlige slutspils studier af tårnslutspil.

Der er afslutningsvist 100 testopgaver med tårnslutspil.

Om forfatteren: Født i 1954 i Lvov, Ukraine og stormester siden 1978.

Adrian Mikhalchishin regnes som værende blandt verdens top 5 trænere og har været formand for FIDE Trainers Commission.
Han trænede USSR-holdet i 1980'erne, og senere nationale hold i Slovenien, Polen og Holland. Har været træner for Anatoly Karpov (1980-1986), Zsuzsa Polgar, Alexander Beliavsky, Maja Chiburdanidze, Arkadij Naiditsch og Vassily Ivanchuk.

Som spiller repræsenterede han i 1992 Ukraine ved skak-ol, og i 2000 og 2006 Slovenien. Vinder af holdmesterskaber og nationale cup´er i Sovjetunionen, Ukraine, Slovenien, Jugoslavien, Kroatien og Ungarn.

Som forfatter har han udgivet 4 skakbøger på Everyman og Batsford sammen med Alexander Beliavsky.

Har udgivet en lang række dvd´er på Chessbase.


Foto af Adrian Mikhalchishin

Se pdf eksempel med indholdsfortegnelse her: The Modern Endgame Manual bind 8

Oprettet af: ole knudsen




1
+
Tilføj til kurv
Vægt: 0,598 kg.
Priser er inkl. moms