New In Chess, 2020, The Complete Chess Swindler, af David Smerdon

PAPERBACK

189,00 kr.
Varenummer: 0275Paperback

Engelsk, 368 sider, (findes kun i paperback) udgivet februar 2020
- med undertitlen "How To Save Points From Lost Positions"

Vinder af "English Chess Federation 2020 Book of the Year Award". Der regnes som den måske mest prestigefyldte pris i skakkens verden.

En bog om et praktisk emne i skak, der sjældent udgives bøger om (jeg kan på stående fod ikke mindes en anden bog om emnet, der virker så seriøs).

Skak kan være et grusomt spil. Hvor ofte har du ikke stået godt, og gået hjem med kun et halvt point eller måske et nul! 
Jeg husker smerteligt et parti som jeg tabte til Jens Jørgen Christiansen fra Nørre Sundby i Aalborg Byturnering 2019 efter at have stået godt, troede jeg. Efter partiet udbrød jeg spontant: "det var godt nok ufortjent".  Da jeg kom hjem, fik kølet ned og fik kigget nærmere på partiet, så måtte jeg bare erkende at Jens Jørgen havde set mere end jeg (i en situation hvor jeg begyndte at slappe af). Jeg så simpelthen ikke hvad der ramte mig, førend det var for sent.

I denne bog lærer du at genkende og bruge motiver, der kan hjælpe dig til at få mere ud af stillingen, end den reelt berettiger dig til. Forfatteren tager dit parti, og lærer dig hvornår du skal erkende at du står dårligt og - istedet for at opgive mentalt - istedet skal skifte til "swindle mode". 

Budskabet er at du kan træne i at fremprovokere fejl, der kan vende brættet helt. Du lærer at se hvornår du skal skifte til at spille manden, ikke den objektive stilling på brættet.

Du lærer at identificere og bruge svindlerens fire bedste venner:
- din modstanders utålmodighed,
- deres overmod,
- deres frygt
- og deres behov for at forblive i kontrol.

Du lærer at genkende de mest succesfulde motiver/metoder til at svindle, og øge dit pointudbytte.

I bogen har en vis Jacob Aabling-Thomsen i et parti fra 2013 fornøjelsen af at optræde som offer, hvor forfatteren i en tabt stilling på underholdende vis redder en remis ved trækgentagelse - netop ved i tide at erkende at det er tid for at gå i "Swindle mode".

Du får en bog inddelt i 6 læseværdige kapitler:

- What is a swindle?

- The Psychology of Swindles

- The Swindler´s Toolbox

- Core Skills

- Swindles in Practice

- Exercises


Om forfatteren: Forfatteren er Australsk GM (udnævnt 2009). Smerdon har spillet på det australske OL landshold siden 2004, flere gange på bræt 1. Specielt huskes OL i 2016, hvor han spillede remis med en vis Magnus Carlsen. Har også deltaget i Xtracon Chess Open i Helsingør (da turneringen hed Politiken Cup).


Har i 2015 udgivet bogen "Smerdon´s Scandinavia" (om Sf6 varianten i skandinavisk), som er en seriøs og velskrevet åbningsbog (jeg har med glæde læst den flere gange).

Smerdon har sin egen blog, og skriver jævnligt på websites som ChessPublishing.com og Chess.com, og har skrevet flere åbningsartikler for NewInChess Yearbook.

Smerdon er privat uddannet Adfærdsøkonom Ph.d (populært sagt læren om hvordan man kan øge sin omsætning ved bedre at forstå kundernes beslutningsprocesser) fra University of Amsterdam. 

 

   

Foto af David Smerdon

Se pdf eksempel her: The Complete Chess Swindler

Oprettet af: ole knudsen




1
+
Tilføj til kurv
Vægt: 0,68 kg.
Priser er inkl. moms