New In Chess, 2020, Mastering Positional Sacrifices, af Merijn van Delft

189,00 kr.
Varenummer: 363Paperback

Engelsk, 320 sider, paperback, udgivet juni 2020

med den sigende undertitel: "Mastering Positional Sacrifices: A Practical Guide to a Vital Skill in Chess"

Som begynder og næsten begynder oplever du tit at du kan afgøre partier med kombinationer og ofre, der betaler sig tilbage med det samme. I form af materialegevinst eller kongeangreb.

Men a
lle, der vil udvikle sig længere som spiller, er nødt til også at udvikle sig på det lidt mystiske område: positionelle og langsigtede ofre. 
Det er egentligt ikke et nyt begreb. Allerede "den sovjetiske skakskole" arbejdede f.eks. med det positionelle kvalitetsoffer. 

Langsigtede positionelle ofringer er nu om dage ikke mindst kommet i søgelyset efter inspiration fra Alpha Zero (søg eventuelt efter bogen "Game Changer" her i shoppen, link: Game Changer).

De seneste år har jeg også bemærket at Magnus Carlsen arbejder meget med langsigtede positionelle ofre. Helt sikkert inspireret af Alpha Zero.

Forfatteren har i mange år været fascineret af disse positionelle ofre, bl.a. spillet af Topalov. Nu får du chancen for at lære mere om disse, og få mod til selv at ofre langsigtet i dine næste partier. Du får en teknisk værktøjs kasse, og lærer at genkende mønstre for hvornår du kan slå til.


Foto: lær om de positionelle ofre af en erfaren turnerings spiller. Her spiller forfatteren imod Timman.

Forfatteren baggrund som professionel træner fornægter sig ikke. Han har udviklet en tematisk struktur, som man kan/skal forstå de positionelle ofre i. Han tænker meget systematisk.

Der er selvfølgelig også opgaver til at træne din indlæring.

En bog af et format til at blive en klassiker.

Min vurdering af målgruppen: Spillere fra 1600 til 2200 i rating, der vil lære mere. Forfatteren har tilstræbt at bogen er mulig at læse for en så bred læserskare som muligt, så køb trygt denne bog. 

Om forfatteren

Forfatteren er hollandsk IM, født i 1979, med vistnok en enkel GM norm. Lever professionelt af skak. Har været skaktræner i flere årtier.


Har produceret masser af skakmateriale, både som bøger og online, f.eks. hos Chessbase og i New In Chess.  



Foto af Merijn van Delft

Se pdf eksempel her: Mastering Positional Sacrifices

Oprettet af: ole knudsen

Vægt: 0,604 kg.