New In Chess, 2020, Carlsen´s Neo-Møller, af Ioannis Simeonidis

PAPERBACK

169,00 kr.
Varenummer: 0514Paperback

Engelsk, 160 sider, udgivet 2020

- med undertitlen "A Complete and Surprising Repertoire Against the Ruy Lopez"

Spansk må siges at være en af hovedåbningerne i skak. Elsket i den sovjetiske skakskole, og spillet af store mestre som Bobby Fischer. Typisk i en spillestil, hvor sort udsættes for den såkaldte "Spanish Torture". 

Man kan uden tvivl kalde VM Magnus Carlsen en af de stærkeste spillere nogensinde, hvis ikke den stærkeste. Hans dominans i topskakken er så stor at mange følger hans åbningsideer. Ofte søger Carlsen en ikke så teoretisk kendt stilling, hvor han kan lægge et tungt pres på modstanderen. 

Det er derfor interessant at netop Carlsen Imod den spanske åbning har finpudset 1.e4,e5 2.Sf3,Sc6 3.Lb5,a6 4.La4,Sf6 5.o-o,Lc5 - kaldet "Carlsens Neo-Møller". 

I 1990´erne var VM Garry Kasparov den første stærke spiller, der blev udsat for Lc5 ideen, af Vladimir Malaniuk. Dette førte til den såkaldte "Arkhangelsk Variation" (3....a6, 4.La4,Sf6 5.o-o,b5 6.Lb3,Lb7.  Dette udviklede sig til "Neo-Arkhangelsk", hvor sort erstattede 6...Lb7 med 6....Lc5. Topspillere som Anand, Shirov, Adams og Onichuk fulgte trop. 

Carlsens udvikling/ide er nu at se b5 fremstødet som en svaghed, der om muligt skal undgås. Istedet spilles o-o og d6 for at sikre hurtig udvikling. Hvid tillades at spille c3 og d4. Carlsens pointe er at nok får hvid midlertidigt en overvægt i centrum, men sort kan lægge et voldsomt pres på det. Typisk Magnus spil!

Varianten fik sit gennembrud, da Carlsen i 2018 med succes brugte Lc5 planen (uden b5 fremstødet) imod Karjakin, og gendrev hvids hidtil lovende fortsættelse iflg. bøgerne. 

Dette parti fik forfatteren til at undersøge varianten, som han siden 1990´erne selv havde været fascineret af uden aldrig at nå frem til en konklusion. Men nu assisteret af regnekraften fra moderne engines og Carlsen´s ideer:-). 

Du får en bog i 4 hovedafsnit: Main Line, Sidelines, Exchange Variation og til sidst et træningsafsnit med øvelser.

For varianter se pdf eksempel her: Carlsen´s Neo-Møller

Historisk stammer varianten navn "Møller Angrebet" fra Anders Møller, der i 1902 spillede 1.e4,e5 2.Sf3,Sc6 3.Lb5,a6 4.La4,Sf6 5.o-o,Lc5 6.c3,La7 7.d4,Sxe4?!  

Om forfatteren: Græsk FM og FIDE Trainer. Kendt som fast skribent i  New In Chess Yearbook.

Simeonidis regnes som opfinderen af et andet nyt "Carlsen system": 1.e4,c5 2.Sc3,d6 4.d4!? ( en anti-sicilianer som Carsten Hansen har skrevet bogen "The Carlsen Variation" om) The Carlsen Variation - A new Anti-Sicilian to rattle your opponents, af Carsten Hansen

Foto: Ioannis Simeonidis

Oprettet af: ole knudsen




1
+
Tilføj til kurv
Vægt: 0,4 kg.
Priser er inkl. moms