På Løkken Bryghus, der er beliggende i Løkkens centrum og tæt på torvet, brygges der øl efter de helt gamle håndværks traditioner, og brygmester Kent Boalth har en hånd med i hele processen lige fra omhyggelig udvælgelse af de fineste malt- og humletyper til brygning og tapning på flasker eller fad.
Produktionen er næsten økologisk, kun enkelte af humlearterne kan ikke fås økologisk.
Foto: brygmester Kent Boalth igang i bryggeriet
Løkkendarisk (hed tidligere Forårsfornemmelser)
STRONG ALE
Alc. 6,0% vol.
Stilart
Lys Ale – Engelsk Strong Ale.
Udseende
Ravgylden klar øl med hvidt skum. Farve: 24 EBC.
Aroma
Middel maltaroma med karakter af brød.
Smag
Mild maltsmag med sødme og smag af karamel og toffee. Middel humlebitterhed. Bitterhed: 40 IBU.
Brygget med sukkertang og porse.
Indhold
33 cl
ØL & MAD
En Strong Ale er en perfekt øl til påskefrokosten og en god ledsager til røget fed fisk, lammekød, fjerkræ og gryderetter med svinekød.
Oprettet af: Ole Knudsen