Everyman, 2020, Opening Repertoire: The Iron English, af Simon Williams & Simon Palliser

PAPERBACK

169,00 kr.
Varenummer: 0477Paperback

På engelsk, 464 sider, udgivet 2020

Denne bog er desværre lidt forsinket i forhold til Everyman´s tidligere udmeldinger. Jeg har den 13/11 fået denne besked retur: "It has just gone to the printers, so should be early December".  Men kan allerede bestilles nu!

Her får du for hvid præsenteret et repertoire med en bundsolid hvid opstilling med førstetrækker 1.c4. Hvor der fokuseres på en gammel og næsten glemt opstilling af den sjette verdensmester Mikhail Botvinnik. 

Denne opstilling kaldes "Botvinnik Formation", men har i Aalborg Skakforening (og sikkert også andre steder) i mange år været kendt som "Fynsmester varianten", jeg husker meget spillet af Kurt Hollesen. 

Varianten går som følger med de hvid brikker: 1.c4 2.Sc3 3.g3 4.Lg2 5.e4 og 6.Sge2.  Altså en meget kompakt stilling, men stadig med muligheder for aggressivt spil. Den helt store fordel er nok også, at den mere kræver en forståelse af planer og strategier, end konkret indlæring af trækserier. 

Du får et repertoire for hvid, skåret til så kendte navne som GM Simon William og IM Richard Palliser. Bogen er bygget op omkring kommenterede partier, hvor der trækkes tråde til de typiske planer.

Alt i alt en meget tiltalende bog, der er egnet til at tage ens modstander ud af komfort-zonen.

Se pdf sample: Opening Repertoire: the Iron English


Min vurdering af målgruppen: her får du en bog med et repertoire, baseret på forfatternes egne partier. Et solidt repertoire, der ikke kræver vedligehold af teoretisk karakter.

Herudover lærer du om åbningens positionelle og taktiske ideer.

Jeg vil mene at målgruppen er turnerings spillere i niveauet 1600-2100, der trænger til nye input. Men endnu stærkere spillere kan sagtens finde guldkorn i bogen, da den virker vel gennemarbejdet. 

Om forfatterne:

Richard Palliser er engelsk IM, der er kendt som skakforfatter af mange titler. Er tillige redaktør på Everyman. Har stadig en vis spillestyrke tilbage, blev f.eks. så sent som i 2019 nummer 3 i det britisk mesterskab. 

Foto: Richard Palliser

Simon Williams er engelsk GM. Kendt for at skrive meget roste bøger (bl.a. "The Killer Dutch"), og lave fine DVD´er for Chessbase.

Som spiller er han kendt for en dynamisk og kompromisløs angrebsstil. Bliver ofte brugt som online kommentator til skakbegivenheder, under navnet "Ginger GM". 



Foto: Simon Williams

Oprettet af: ole knudsen


1
+
Tilføj til kurv
Vægt: 0,6 kg.
Priser er inkl. moms