På engelsk, 240 sider, udgivet 2017
- med undertitlen: "Key Ideas, Tricks and Traps"
En titel i en forholdsvis ny og vellykket åbnings serie for begyndere, fra Everyman (første titel udkom i 2016).
Åbningen er et solidt forsvar for sort efter 1.e4, og opstår efter 1.e4,d5 2.exd5. Sort har nu 2 principielle fortsættelser. Den første er at vinde bonden tilbage med det samme med 2....Dxd5. Prisen er her at hvid kan vinde et tempo med 3.Sc3, men sort stilling er så solid at det ikke betyder det helt store. I gamle dage fortsatte sort altid med 3...Da5, men idag spilles lige så ofte 3...Dd6. Begge varianter behandles udførligt.
Hvis du som sort ikke er bange for at ofre en bonde for langsigtede mål, så kan du også spille 2...Sf6. Dette kan føre til virkelig interessante stillinger, specielt hvis hvid forsøger at holde fast på merbonden. Denne spilform behandles også.
Åbningen er populær på næsten alle niveauer, og på klubplan kan den ofte hurtigt føre til solide stillinger. På topplan foretrækker stormestere mest siciliansk åbning eller e5 åbninger imod 1.e4.
I bogen får du en letforståelig indføring i:
* basis principper for åbningen
* basis strategier i åbningen
* tricks og fælder
Illustreret via udvalgte modelpartier.
Indhold:
003 About the Author
005 Bibliography
007 Introduction
014 1) 3...Qa5
083 2) 3...Qd6: Introduction and ...c6 Lines
121 3) 3...Qd6 with ...a6
150 4) 3...Qd6 with ...g6
162 5) White Delays Nc3
175 6) 2...Nf6
214 7) Everything Else
220 Index of Variations
223 Index of Complete Games
Min vurdering af målgruppen: Velegnet for en bred målgruppe, der skal til at lære at spille en ny åbning. Egentligt både begyndere og mere erfarne klub og turnerings spillere.
Om forfatteren: Amerikansk IM og træner, med indiske rødder (født i Bombay).
Foto: Cyrus Lakdawala, meget aktiv som både spiller og forfatter
Som spiller kendt for at være yderst turneringsaktiv, og for at have vundet "American Open". Kendt for som spiller at søge utraditionelle stillinger, f.eks. er 1.c3 i visse kredse kendt som "Lakdawala variation":-)
Som skakforfatter kendt for at være yderst produktiv, med over 50 titler.
Nogen påstår at han har et team af indere siddende og være medskribenter. Hvis det er rigtigt, så er denne arbejdsform ikke nødvendigvis negativt - andre forfattere bruger også "ghost writers" og redaktions teams.
Ihvertfald er hans bøger altid værd at læse. Måske mest hvis ens rating er under 2100.
Jeg har tidligere været negativt i mine omtaler af Lakdawala, primært på grund af antallet af titler, men efterhånden som jeg får læst flere og flere af hans bøger, så har jeg ændret indstilling. De er absolut velskrevne og egnede for alle klub og turnerings spillere fra cirka 1500 - 2100 (over 2100 kan man med fordel kigge efter Quality bøger).
Foto af Curys Lakdawala
Oprettet af: ole knudsen