Everyman, 2015, Karpov: Move by Move, af Sam Collins

PAPERBACK

189,00 kr.
Varenummer: 0491Paperback

På engelsk, 288 sider, udgivet 2015

Eks VM Karpov fra Rusland regnes som en af de største af de nulevende mestre (skrevet november 2020). 

Født i 1951 i Ural bjergene, Rusland.

Som ung mester kom han på Botvinnik´s berømte skakskole. Han steg hurtigt i spillestyrke, selv om Botvinnik er kendt for ordene: "The boy does not have a clue about chess, and there's no future at all for him in this profession." Karpov forklarer selv at han intet vidste om skakteori, og derfor måtte arbejde og studere hårdt med skakken. Det gjorde han så!

Foto: en ung Anatoly Karpov i 1967

Var verdensmester fra 1975 til 1985, hvor han blev besejret af Kasparov. Herefter spillede han fire matcher imod Kasparov fra 1984 til 1990, uden at slå ham af pinden igen. Da Kasparov brød med FIDE i 1993 blev Karpov igen verdensmester (uden match). Titlen holdt han til 1999, da Karpov selv frasagde sig titlen i protest imod FIDE´s nye regelsæt for VM matcher. 

Foto: Karpov sammen med FIDE præsident og tidligere VM, hollandske Max Euwe og dennes hustru.

Foto: Karpov (i midten) sammen med Kasparov (til venstre) og hollandske Jan Timman i Amsterdam i 1980´erne. 

PÅ Karpov´s højeste havde han 2780 i rating, og vandt 160 førstepladser i internationale turneringer. 

Foto: Anatoly Karpov i 1993


Karpov´s spillestil var præget af en dyb positionel spillestil. 
Dette skal ikke opfattes som en kedelig spillestil. Personligt husker jeg nok mest Karpov partier med g2-g4 fremstødet imod siciliansk. 

I denne bog analyserer IM Sam Collins hans bedste partier, og Collins viser hvordan vi alle kan lære af Karpov, og forbedre hele vores spilforståelse.

Move by move konceptet indeholder omhyggeligt udvalgte spørgsmål og svar, der er udformet til at holde dig aktivt involveret.


Foto: Karpov i 2018

Samtidig er bogen selvfølgelig en biografi.


Om forfatteren: Stærk irsk IM, der repræsenterede Irland ved alle Skak OL i årene 2000-2014, heraf flere gange på bræt 1. 

Sam Collins har tre GM normer, men mangler lidt i rating (højeste rating er 2495).

Sam Collins er måske mest kendt som forfatter af adskillige skakbøger (på Gambit, Everyman og Batsford), og Chessbase DVD´er, plus artikler i diverse skak magasiner. 

Har også undervist i skak på Berkeley Chess School i Californien. 

Foto: Sam Collins

Oprettet af: ole knudsen


1
+
Tilføj til kurv
Vægt: 0,508 kg.
Priser er inkl. moms