Chess Stars, 2018, The Modern English vol. 1, af Kiril Georgiev og Semko Semkov

PAPERBACK

179,00 kr.
Varenummer: 0286Paperback

På engelsk, 212 sider, udgivet marts 2018.

Dette bind indleder 2-binds værket om Modern English med et repertoire imod 1 ... e5. Der nok må siges at være sorts mest farlige svar på 1.c4 - ihvertfald for klubspillere.

Bogens varianter er baseret på en aktiv kamp for centrum, og afspejler de seneste års udvikling hvor sort har lært at kontrollere centrum med c6 og d5-fremstødet i g3 varianterne.

Derfor er topspillere begyndt at spille uden g3 (der er dog også et kapitel med g3 varianter). Hvid spiller 1.c4,e5 2.Sc3,Sf6 3.Sf3,Sc6 og enten 4.e3 eller 4.d3. Disse varianter scorer scorer tæt på 60% for hvid i databaserne. 

Bogen er skrevet set fra hvids side, men kan selvfølgelig også bruges af sort som opslagsværk. Forfatterne angiver ofte flere alternativer til hovedvarianterne.

Bogens 8 kapitler følger den kendte Chess Stars-struktur med tre sektioner i hvert kapitel: "Main Ideas", "Step by Step" og "Annotated Games".

Min vurdering af målgruppen: 

da bogen er klassisk/pædagogisk bygget op, og fortæller tingene på en for os almindelige skakspillere forståelig måde, vil jeg mene at bogen er særdeles velegnet for den lærelystne klub og turnerings spiller fra 1700-1800 i rating. Der gerne vil lære en åbning, der ikke kræver indlæring af lange teorivarianter.

Men selv de danske topspillere kan nok finde guldkorn i kapitlerne.

Om forfatterne: 
Kiril Georgiev er bulgarsk stormester (udnævnt i 1985), og har været den stærkeste bulgarske spiller i mange år. Han har været juniorverdensmester (med scoren 11½ af 13) og vundet bronze ved juniorEM.

Aktiv turneringsspiller

Georgiev har spillet i 15 skak-olympiader (en enkelt gang i 2002 repræsenterede han Makedonien, da han kort varigt boede der).
Han har også trænet det bulgarske landshold. 
 

Som holdspiller sammen med eks VM Topalov

Hans højeste rating på 2695 bragte ham i 2001 i verdens top-ti.
 

Som skakforfatter kendt for bøgerne "The Sharpest Sicilian", "Squeezing the Gambits" og "Fighting the London System".

Semko Semkov er bulgarsk IM, direktør på Chess Stars, skakforfatter og teoretiker. Har skrevet skakbøger som "The Modern English", "The Most Flexible Sicilian", "Attacking The English/Reti", "Attacking The Flexible Sicilian" og "Understanding The Queen´s Gambit".

 
Foto af Semko Semkov

Se pdf eksempel og indholdsfortegnelse her: The Modern English vol 1

Oprettet af: ole knudsen


1
+
Tilføj til kurv
Vægt: 0,284 kg.
Priser er inkl. moms