Chess Stars, 2019, The Modern Scotch, af Alexander Khalifman og Sergei Soloviov

PAPERBACK

199,00 kr.
Varenummer: 0281Paperback

På engelsk, 528 sider, udgivet juli 2019.

Denne bog handler om hvordan hvid kan angribe 1.e4 e5 på den mest direkte, aggressive og til tider endda risikable måde. Med den skotske åbning, der er kendetegnet af 1.e4,e5 2.Sf3,Sc6 og nu 3.d4 til at åbne centrum.

Skotsk er nok den mest "åbne" af alle "Open Games", ihvertfald hvis vi ser bort fra gambitter og bruger vendingen i den traditionelle terminologi.

Trækket 3.d2-d4 bryder fra start af symmetrien. Hvid prøver at besætte centrum og få yderligere plads.

Hurtig kontakt med modpartens brikker finder sted. Hvilket øger værdien af at kende til strategierne for de forskellige varianter og spille præcise træk. Ofte forekommer der stillinger med modsat rokade og skarpt spil, hvor hvids dronning ofte arbejder fra e2 eller e4 feltet. 

Imod 4.-,Lc5 varianten anbefaler forfatterne den klassiske 5.Sb3 variant, hvor John Shaw´s 2016 bog på Quality "Playing 1.e4 Caro-kann, 1...e5 & Minor line" anbefaler 5.Sxc6. Begge varianter er i mine øjne yderst spillelig, og det er kun et spørgsmål om smag og behag.

Spiller du allerede skotsk, eller er træt af at spille imod Berlin muren i spansk, så kan disse 528 sider givet løfte dit spil.

Dette er Khalifman´s første bog efter en længere skrivepause (efter åbnings serierne "Opening for White According to Anand" og "Opening for White According to Kramnik" ).

Min vurdering af målgruppen: 
da bogen er klassisk/pædagogisk bygget op i fire hovedkapitler, vil jeg mene at bogen er særdeles velegnet for den lærelystne klub og turnerings spiller fra 1700-1800 i rating. Der gerne vil lære at spille skarpt i åbningen. Men selv de danske topspillere kan nok finde guldkorn i kapitlerne.

Om forfatterne: 

Alexander Khalifman (født i Sankt Petersborg i 1966) er en stærk russisk stormester, der har haft 2702 som højeste rating. Karrierens internationale højdepunkt var måske da han vandt FIDE´s "World Chess Champion" i 1999.

Foto: Khalifman imod eks VM Anand

Khalifman vandt det sovjetiske "Union Youth Championship"  i 1982 og 1984, det europæiske "European Under-20 Championship" i 1985, "Russian Championship" i 1996.


På holdsiden var han med på det guldvindende russiske hold til Skak OL i 1992, 2000 and 2002, og med på det russiske hold til "World Team Chess Championship" i 1997.

Khalifman er udnævnt til "FIDE Senior Trainer".

Forfatter af mange skakbøger. Men måske mest kendt for serierne "Opening for White According to Anand" og "Opening for White According to Kramnik"


Foto af Alexander Khalifman

Sergei Soloviov er russisk IM, og forfatter af mange skakbøger som "Boris Spassky's 400 Selected Games", "Leko's One Hundred Wins" , "The Modern Scotch" og "The Modern Vienna". 


Se pdf eksempel med indholdsfortegnelse: The Modern Scotch

Oprettet af: ole knudsen


1
+
Tilføj til kurv
Vægt: 0,604 kg.
Priser er inkl. moms