Chess Stars, 2018, Play the Queen's Indian Defence , af Evgeniy Solozhenkin

PAPERBACK

189,00 kr.
Varenummer: 0285Paperback

På engelsk, 320 sider, udgivet december 2018.

Dronning-indisk forsvar har ry som et meget pålideligt system for sort, der har været spillet i mange årtier både af topspillere og klubspillere.

Selvom chancerne for hurtigt at opnå skarpe og tveæggede stillinger er begrænset i denne åbning, giver en god viden om strukturer i midtspillet ofte sort gode muligheder for at gribe initiativet, selv i de mere rolige variationer.


Foto: Evgeniy Solozhenkin

Åbningsbøger om QID fokuserer som hovedregel på trækfølgen 1.d4 Sf6 2.c4 e6 3.Sf3 b6. Men hvad skal sort gøre, hvis modstanderen ønsker at undgå QID og begynder partiet med træk som 1.Sf3 Sf6 2.c4 eller 1.d4 Sf6 2.Sf3? Det giver bogen et bud på.

Kap 1. omhandler varianter, hvor hvid afviger fra at spille 2.c4.
Kap. 2, 3 og 4 omhandler hovedvarianterne efter 2.c4.

Åbningen er generelt velegnet for de sortspillere, der som spillestil ønsker en lang og positionel/strategisk kamp.

Min vurdering af målgruppen: 
da bogen er klassisk/pædagogisk bygget op i 4 klart definerede hovedkapitler, vil jeg mene at bogen er særdeles velegnet for den lærelystne klub og turnerings spiller fra 1700-2100 i rating.

Specielt de spillere, der ønsker at udvikle deres positionelle spilforståelse. 

Men selv de danske topspillere kan nok finde guldkorn i kapitlerne.

Om forfatteren: 
Evgeniy Solozhenkin 
er russisk GM (født i 1966 i Skt. Petersborg). Udnævnt til stormester i 1993. Højeste rating 2565.

Solozhenkin er en erfaren træner, tilknyttet det russiske forbund. Han er leder af deres "stormester skole" i Nord-Vest distriktet.

Han blev i 2018 suspenderet af FIDE´s etiske komite for i flere artikler på internettet at have beskyldt en 13-årig russisk pige for snyd. Han skrev  bl.a. at han har hørt pigen hviske i en mobil under toiletbesøg - men uden at have et håndgribeligt bevis, udover at pigens ratingpræstationer svinger meget. Det prekære i sagen er også at denne 13 årige russiske pige er konkurrent til hans egen skak spillende datter:

Foto: Evgeniy Solozhenkin og pigen, som han beskyldte for snyd i skak


Evgeniy Solozhenkin er som skakforfatter bl.a. kendt for bogen "The Spanish Main Road".


Foto af Evgeniy Solozhenkin


Se pdf eksempel med indholdsfortegnelse: Play the Queen´s Indian Defence

Oprettet af: ole knudsen


1
+
Tilføj til kurv
Vægt: 0,414 kg.
Priser er inkl. moms