På engelsk, 288 sider, udgivet 2021
Hardback, med sidestr. 21x21 cm
En spændende historisk bog!
Med bidrag af Gudmundur G. Thórarinsson, Gunnar Finnlaugsson, Tiger Hillarp Persson, Axel Smith, Ian Rogers, Yasser Seirawan, Jan Timman, Margeir Pétursson og Jóhann Hjartarson.
Med forord af præsidenten for det islandske skakforbund Gudni Th. Jóhannesson.
Stormester Fridrik Ólafsson har været en frontfigur i udviklingen af skakkulturen på Island. Først blev han islandsk nationalhelt da han var VM udfordrer. Senere blev han præsident for det internationale skakforbund FIDE.
Foto: Fridrik Ólafsson
Denne bøg følger hans skakkarriere med 114 partier plus 4 slutspil. De fleste imod førende stormestre, lige fra Tartakower i 1954 til David Navara i 2013.
Bogen kan kaldes en meget kraftig revideret udgave af Fridrik Ólafsson´s islandske bog fra 1976, der indeholdt 50 kommenterede partier. Denne bog viser partier hvor han besejrer så store navne som VM´erne Petrosian, Tal, Fischer, og Karpov, plus mange andre af topspillere på den tid.'
Øystein skriver til mig at bogen herudover indeholder: " Det er blant annet ganske mye med rivalen Bent Larsen i denne boken! ... (8 partier + en avslutning, med seire til begge spillerne)"
Fridrik Ólafsson havde en meget kraftfuld spillestil med angreb, som Timman kommenterer på denne måde: "With his unorthodox and enterprising style posed a threat to all top players, including the Soviet elite"
Foto: Fridrik Ólafsson
Fridrik Ólafsson er fortsat med at spille skak i en høj alder. Jeg mener at det kun er få år siden at han deltog i en af "Bent Larsen" turneringerne i Aalborg.
Er du træt af at studere traditionelle lærebøger, så kan denne bog også være et frisk pust i din skaktræning.
Se sample page: The Chess Saga of Fridrik Ólafsson: In 114 Games from 1946-2016
Om forfatterne:
Fridrik Ólafsson blev født i 1935 i Reykjavik, hvor han stadig bor. Blev Nordisk Mester som 18-årig i 1953. Vandt den første stormesterturnering i 1955/56 i Hasting´s, på deling med Korchnoi. Noget stort var på vej. Spillede om VM i 1958-59. Var præsident for FIDE fra 1978-82.
Privat er Fridrik Ólafsson advokat, og var i 21 år Generalsekretær for det islandske parlament, Althingi.
Øystein Brekke blev født i 1956 i Norge.
Er her i Danmark nok mest kendt som organisator for de legendariske normgivende turneringer på Gausdal (ihvertfald hvis man i mange år har læst Skakbladet), og som skakdommer..
Øystein har i Norge et stort navn som indehaver af Sjakkbutikken.no, som forfatter på norsk af titler med basistræning og historiske bøger (over 20 titler), og som skakforlægger.
Foto: Øystein Brekke er en del af det norske skakboom.
Oprettet af: ole knudsen