CHESSBASE


ChessBase er en personlig skakdatabase, der er blevet standarden i hele verden. ChessBase blev grundlagt i 1986, og har siden undergået en eksplosiv udvikling. Alle bruger idag ChessBase, fra verdensmesteren til klubspilleren. Til forberedelse imod en konkret modstander, til analyse af spillede partier, til åbnings og slutspils studier mm.

I princippet er Chessbase et skakprogram (såkaldt "engines", som Fritz eller Komodo), som der er bygget databaser omkring, kaldet "package". Jo flere databaser, du ønsker at købe med, jo dyrere er versionen. Men det er også disse databaser, der giver dig funktionalitet og adgang til et hav af partier og stillinger.






Er du ny i denne verden, så kan du også "nøjes" med at starte med købe et skakprogram (også ofte benævnt "engines"), som f.eks. Fritz eller Komodo. Her får du et godt analyseværktøj til spillede partier, men får ikke databaserne´s muligheder.

Det tredje store produkt hos Chessbase er DVD´er. Disse er der efterhånden udgivet et hav af: til træning i midtspil, til slutspilsstudier, til åbningsforberedelser, til studiet af de gamle mestre mm. Chessbase råder her over mange populære og dygtige "forfattere".

Specielt vil jeg anbefale DVD´er når man skal til at lære en ny åbning. De giver på en spændende måde et overblik over åbningens strategiske ideer og taktiske muligheder. Men har du over 18-1900 i rating, så bør du altid supplere læringen med enten skakbøger (der ser dybere) eller hvis du foretrækker de elektroniske midler, så en database om åbningen. De historiske DVD´er (om de store mestre) er også fantastiske til sociale arrangementer i klubben. For omkring 200 kr får man en foredragsholder af stor klasse! Endelig har Chessbase også udviklet en hel online verden, med et såkaldt Premium Membership. Plus et Chessbase Magasin, plus ....


Som fingerregel plejer jeg at sige. Har du under 1700 i rating, så vil du få stor glæde af et skakprogram som Fritz eller Komodo. Når du når over 1700 i rating - og har motivationen til at lære mere - så bør du begynde at tænke på at anskaffe Chessbase. Når du når over 1900 i rating - og er seriøs med dine forberedelser til turneringer eller spiller divisionsskak - så er det tid til at supplere din Chessbase med flere databaser. Oprettet af: ole knudsen