Juli bliver Quality måned - nye Quality titler, der bliver frigivet 15. juli

15/7 2020:

3 nye spændende bøger fra Quality. En bog om computerskak, og 2 nye åbningsbøger.
  

Noam Manella og Zeev Zohar, "Think Like A Machine". Se Think Like A Machine
Denne bog rammer et felt som jeg tror at mange professionelle stormestre arbejder med, og mange af os andre bakser med uden helt at forstå det: hvordan kan vi bruge/udnytte/kombinere computerens rå regnekraft til at udvide vores egen kreativitet under partierne - ja, faktisk hele vores forståelse af skakspillet?  
I denne forståelses ramme ligger bogen tæt på bogen om Alpha Zero Game Changer 

Forfatterparret fra Israel er kendt for den meget roste bog "Play Unconventional Chess and Win" fra 2014, der handler om styrken i at spille de træk, som vi med vores klassiske skak opfattelse på forhånd afviser som absurde at regne på, men som computeren helt nøgternt foretrækker. 

 

Swapnil Dhopade, "Playing the Petroff - A Bulletproof Repertoire". Se Playing the Petroff
Petroff Defence (også ofte kaldet Russisk åbning) har længe været en irriterende åbning at spille imod for inkarnerede 1.e4 spillere. Selv selveste Carlsen kunne ikke knække denne åbning i VM matchen. 
Nu får sort ovenikøbet mere medvind. En ung indisk stormester udgiver en repertoire bog om russisk set fra sorts side. Med partier af store navne som Gelfand, Caruana og Kramnik. Bogen guider dig også til at spille partier, hvor hvid undgår 2.Sf3 til fordel for 2.Lc4 (Anti-Petroff).


 


Nikola Sedlak, "Playing the Stonewall Dutch". Se Playing the Stonewall Dutch

Stonewall kan opfattes som den måske mest dristige af de hollandske varianter. Sort søger fra starten af kontrol over centrum og e4 feltet ved nonchalant at spille både d5 og f5, og lægger derved op til et strategisk (ikke taktisk) parti. 
Modsat har mange hvidspillere en opfattelse af at muligheden for at cementere springer e5 forposten, og sorts dårlige hvidfeltede løber på c8, automatisk betyder at hvid har fordel. Forfatteren er uenig i denne vurdering, og deler i bogen den viden om åbningen, der har hjulpet ham i hele hans skak karriere til at få en sund plusscore med Stonewall. 
Udover et komplet repertoire for sort i hovedvarianter, så behandler bogen også trækomstillinger og de forskellige "anti-hollandske" varianter, som hvid kan finde på at spille. Her tror jeg at ikke mindst 2.Lg5 giver panderynker hos de hollandske fans, og ofte betyder at sort starter ud med e6/d5 før eventuelt at spille f5. 

Forfatteren er serbisk GM med højeste rating 2608 og skaktræner. Har vundet det individuelle EU mesterskab, og vandt individuel guld ved Skak-Ol 2014.


Paperback udgaver:

Den 15. juli frigiver Quality også paperback udgiver af disse fire tidligere hardback udgivelser:  "The Nemesis", "The Anand Files", "Soviet Outcast" og "Small Steps 2 Success".