*For skakmateriale er vi forhandler i Danmark af DGT, Sunrise m.fl.
*For skakbøger er vi forhandler i Danmark af Quality Chess, New In Chess, Russell, Chess Stars m.fl. 
Her finder du en opdateret webshop med det bredeste udvalg i brætter, brikker, ure og skakcomputere, de nyeste bogtitler, kvalitet i den skak faglige viden, de bedste priser på produkter og fragt, og god gammeldags service via mobil, mail eller chat:-)

"Playing 1.e4-Caro-Kann, 1...e5 & Minor Lines" af John Shaw

Rigtig god repertoirebog for hvid, for klub og turnerings spilleren

GM John Shaw, Quality Chess 2016. 516 sider, engelsk. Bind 1 af 3.
Vejledende paperbackpris = 27,99 euro (cirka 210 dkr)
- anmeldt af ole knudsen/2019

Pdf uddrag fra forlaget: http://www.qualitychess.co.uk/ebooks/Playing1e4CaroKannandothers-excerpt.pdf

Dette er en såkaldt repertoirebog, hvor forfatteren for hvid tilbyder et repertoire med 1.e4.

Der er i de senere år kommet flere repertoirebøger for hvid. F.eks. Vincent Moret´s "My first Chess Opening Repertoire for White", på forlaget New In Chess, og Sam Collin´s "A Simple Chess Opening Repertoire for White", på forlaget Gambit. Men disse har tydeligvis begynderen, der vil lære mere, som målgruppe.

Min vurdering af målgruppen for denne bog er dels den seriøse turneringsspiller i rating intervallet 1800-2400, der søger gennembearbejdede våben til at variere med. Dels den dovne, men øvede klub/turnerings spiller, der af mange gode årsager i livet (arbejde, familie, andre hobbies) ikke har tiden til dybtgående teoristudier, men søger et fiks og færdigt repertoire til den ugentlige skakaften.

John Shaw gør ikke noget halvt, hvilket de 516 gennemarbejdede sider vidner om. Derfor sætter jeg også rating barren for målgruppen til 2400, og kunne nok have sat den endnu højere.

Om bogen! John Shaw har ganske enkelt endnu engang begået en gennembearbejdet bog. Forfatteren gemmer Fransk og Siciliansk til  de kommende 2 bind, og koncentrerer sig i denne bog om andre svar med henholdsvis 1.-e5 med Skotsk, Caro-kann 1.-c6, Skandinavisk 1.-d5, Aljechin med 1.-Sf6 og Pirc/Modern med 1.-d6/g6. Andre ”mindre” svar som f.eks. Philidor og Lettisk Gambit behandles også, men disse kapitler vil jeg ikke kommentere i denne anmeldelse.

Imod hver af disse sorte træk har Shaw nøje udvalgt en (og kun en) variant (deraf navnet repertoire), der dels er solid, dels ikke gennemanalyseret, er på vej til at blive moderne og som har et dynamisk punch.

Når man kommer op i årene, så værdsætter man et læsevenligt layout. Dette har bogen til fulde. Meget læsevenlig skrifttype, relevante og mange diagrammer, og ved partigennemgange meget tydelig layout for hvad der er partitræk og hvad der er analyse (jeg har set en del bøger fra østeuropæiske forlag, der endnu ikke er kommet så langt på dette punkt). Hertil kommer et flydende og letforståeligt sprog, garneret med en meget velkommen tør humor, og hvor hver side vidner om Shaw´s store spillestyrke og indsigt.

Hvert afsnit starter med en let fortælling. Herefter kommer en lang række velkommenterede partier opdelt i kapitler, som alle ender med en let opsummering. Alt dette gør at det – på trods af omfanget – er en tilgængelig bog for en bred målgruppe. Der tilbyder mange timers studiemateriale for den lærelystne.

Man fornemmer i bogen tydeligt at Shaw er en spiller med en klassisk og positionel tilgang, men med blik for de dynamiske elementer. Der er punch i hans ideer!

Forfatteren, der i løbet af skriveprocessen tager beslutningerne, er John Shaw, men typisk - og i mine øjne positivt for Quality bøger - , så får man for pengene også input fra et helt redaktions team. I dette tilfælde så kompetente navne som GM Jacob Aagaard, IM Andrew Greet, Nikos Ntirlis og GM Parimarjan Negi.

Om det skaklige! 

Imod solide Caro-kann har Shaw valgt 3.e5 – ofte kaldet Advance Variation. En moderne måde at spille på, både i klubskak og på højeste hylde. Trækker eliminerer mængden af forcerede teorivarianter efter den tidligere hovedvariant 3.Sc3. Shaw bruger hele 132 sider på Advance Variation, hvilket godt illustrerer hvor meget han har på hjerte som skakforfatter.

Hovedvægten i kapitlet lægges indledningsvist på den mere sjældne Arkell-Khenkin Variation 3.-c5 og ellers på det mere kendte 3.-Lf5. Træk som Shaw ikke tøver med at benævne som de seriøse af sorts svarmuligheder imod Advance.

Arkell-Khenkin varianten er ikke et nyt træk, hvor eksotisk den end ser ud, men blev introduceret på højeste plan allerede i 1961, hvor Botvinnik brugte den 3 gange i VM matchen imod Mikhail Tal. Faktisk blev trækket også brugt af Kotov seks år tidligere imod Spassky.

3.-c5 er et bondeoffer, og Shaw anbefaler at man indkasserer bonden uden tøven, så 4.dxc5!

Hertil ingen overraskelser, men herfra introducerer bogen en helt ny spillemåde for hvid! Jeg har altid troet at hvid som koncept fortsætter med Le3 for at holde fast på merbonden. Men Shaw introducerer en plan med 4,-e6 (eller 4.-Sc6 med trækomstilling), og så koncepttrækket 5.a3!
En nyhed, i hvert fald for mig, men også et helt spillekoncept. Planen er enkel: når sort slår med løberen på c5, så vinder hvid et tempo med b4 med angreb på løberen, efterfulgt af Lb2 med overdækning af den fremskudte bonde på e5. Hvid fortsætter hurtigt med Ld3 og 0-0, og får en stilling hvor den godt dækkede e5 bonde sikrer terrænovervægt og hæmmer sorts udvikling. Hvid følger ofte op med standardbruddet c4, der giver hvid endnu flere felter at arbejde på. Sorts kritiske/bedste plan er nok at bruge 4 træk på Se7/Sg6/Sf4, for derefter at bytte springeren af med Sxd3. Så, hvid er sikret et spændende parti hvis du bliver udsat for 3.-c5!


Stillingen efter 11.Te1. Hvem vil ikke gerne have denne stilling med hvid efter 11 træk!


3.-Lf5. Dette træk spilles iflg databaserne i cirka 85% af de gange, hvor der spilles Advance Variation.

Hovedvarianterne er vel stadig 4.Sc3 eller 4.Sf3 (Short varianten). Men disse to træk behandler Shaw ikke, da dette jo er en repertoirebog. I stedet anbefaler Shaw 4.h4!?. Den umiddelbare trussel er at jage/fange sorts løber efter 4.-e6??. 5.g4! 
Sort har selvfølgelig andre forebyggende træk, men de 2 mest udbredte svar er 4.-h6 og 4.-h5.

 På 4.-h6 er Shaws bud konsekvent via bondefremstødet g4 at jage løberen til h7, og så følge op med bondeofferet 7.e6!, ofte fulgt op med afbytning af de hvidfeltede løbere med Ld3. Hvid trænger ind på de svage hvide felter på sorts kongefløj, og sort får en forkrampet position for en ubrugelig bonde. Denne plan gav mig en let gevinst mod en Skive spiller i den netop afsluttede Xtracon Chess Open 2019 i Helsingør.  God spillelyst!

Netop herfor er det mest spillede 4.-h5. Hvid går ikke efter med Se2-Sg3-Le2 at vinde bonden på h5, da den alligevel ikke kan holdes. Men Shaw giver i stedet det "nye" træk 5.Ld3! Hvid satser på hurtig udvikling med 5.-Lxd3 6.Dxd3, e6 7.Lg5, Db6 og nu tilbud om det tematiske bondesnapperi på b2 med 8.Sd2!? I Kapitlet følger GM Alexander Morozevich anbefalinger fra ”Chess Informant 121” 10.Td1!!): 


Stillingen efter 10.Td1. Hvid tilbyder sort at tage op til 3 bønder, med skak, mod at kongen bliver naglet fast i centrum. Shaw, som jeg opfatter som en særdeles jordbunden og positionel spiller, mener at hvids bondeofre holder vand. Skarp sovs!

Mit kendskab til hvids spilleplaner efter 4.-h5 gav mig en let gevinst imod en 2250 spiller fra Skanderborg i den netop afsluttede Xtracon Chess Open 2019 i Helsingør!


Imod solide 1.,-e5 har Shaw valgt Skotsk Åbning.  

1.e4,e5 2.Sf3,Sc6 3.d4  Hvid undgår de tiltrampede stier med Spansk (3.Lb5) og bekymringer om det solide Berlinerforsvar. Skotsk er egentligt starten på en logisk plan: hvis sort spiller 3.exd4 (hvilket er det bedste), så får hvid automatisk god kontrol over centrum, flydende udvikling og initiativet. Skotsk forbindes vel nok mest med eks VM Garry Kasparov, der for alvor relancerede åbningen med nye ideer. Men Shaw har videreudviklet på disse ideer!

Jeg har selv spillet Skotsk efterhånden mange gange, og på det kritiske 4.-Lc5 – som så mange andre – nærmest automatisk spillet en opstilling med Le3 og c3. Hvis sort kender sin teori (og ikke har en lang arbejdsdag bag sig), så er det svært at få mere end lige spil med hvid. Men Shaw vælger som hovedvariant det konsekvente 5.Sxc6 (som i Kasparov partierne). Næsten automatisk vil alle sortspillere følge sporene fra Kasparov tiden og vælge 5.-,Df6., hvilket også er det stærkeste træk. Men nu kommer Shaws nytænkning!
6.Dd2 (for at dække matten på f2) er Kasparov Variation – spillet heftigt i 1990’erne.  Men Shaw foreslår simpelthen 6.Df3:


Når sort accepterer dronning afbytning med Dxf3 – nu eller senere - så får hvid med gxf3, fulgt op med Le3, et solidt greb om centrum og langvarige presmuligheder.
6.-,Dxc6 giver bare hvid et stort udviklingsforspring efter 7.Sc3, så sort må acceptere en defekt bondestruktur med b eller dxc6. Du får kun 27 sider med Lc5 varianten, men til gengæld en solid nyhed.

4.-Sf6 i Skotsk er den anden hovedvariant, også heftigt spillet i Kasparov tiden. Shaw følger teoriens anbefaling med 5.Sxc6, bxc6. 6.e5. Shaw tilbyder en dyb og overbevisende behandling på hele 81 sider. 

I varianten med De7, 6.De2, Sd5 7.c4, Sb6 er en af sorts kendte standardplaner a5 fremstødet for at intensivere presset på c4 bonden. Men Shaw introducerer her den effektive plan med Le3 > Lxc6. Efter cxb6 lander hvid noget tungt på det svækkede d6 felt. Sorts sortfeltede løber er jo ofte gået til g7.

Denne enkle plan gav mig en let gevinst i den netop afsluttede Xtracon Chess Open 2019 i Helsingør imod en ellers særdeles sympatisk dansker bosiddende i Belgien.  


Når hvid går efter Skotsk åbning (eller for den sags skyld Spansk åbning), så risikerer man at sort afviger hurtigt med 2.-Sf6. Et træk der er populært både på klubplan, men også flittig brugt i de seneste 2 VM matcher (spillet af Karjakin og Caruana imod Carlsen). Dette kaldes Russisk Åbning/Petroff.
Her anbefaler Shaw den moderne variant på topplan med 3.Sxe5,d6 4. Sf3, Sxe4 og nu 5.Sc3!?, Sxc3 6.dxc3!?. Fulgt af et hurtigt Le3/Dd2 og lang rokade. Shaw tilbyder let spillelige planer for hvid uanset om sort ender med at rokere kort eller langt i denne stilling:



Spændende læsning! Jeg ville selv umiddelbart spille 6.bxc3 uden betænkningstid og tro at jeg fik et godt centrum, men kan efter at have læst kapitlet godt se de dynamiske ideer i 6.dxc3.

Imod Skandinavisk (1.e4, d5 2.exd5) er Shaw ikke imponeret af det tricky 2.-Sf6, der ellers er blevet populært, dog især under stormesterniveau.

Hvid har en række lidt passive tredjetræk til rådighed, men Shaw vælger uden tøven den principielle ”hovedvariant” med 3.d4, og anser 3.-,Lg4 (ofte kaldet den Portugisiske Variant/Gambit) for ”dubious”.  Spændende læsning!

Jeg har selv australske GM David Smerdon´s ”Smerdon´s Scandinavian”, Everyman Chess, fra 2015 stående på hylden (og læser ofte i den). Uenigheden mellem de to stormestre kan koges ned til vurderingen af denne stilling efter 1.e4,d5 2.exd5,Sf6 3.d4,Lg4 4.Lb5+!,Sbd7 5.f3,Lf5 og nu 6.Sc3!? som nyhed:


Indtil nu er 6.c4 det mest spillede, men Shaw skriver: ”I like this way of meeting the gambit, as the main line (6.c4, min kommentar) is basically unplayable, but played by everyone”.

Den gamle ”hovedvariant” er det lidt ”naive/griske” 6.c4 for at holde på d-bonden, hvor sort ikke tøver med at underminere hvids centrum med b5 fremstødet og sætte brættet i flammer.

Shaw taler pænt om Smerdons bog, men lister en kommentar ind med at han mener at Smerdon skøjter lidt let hen over 6.Sc3 varianten. Shaw hævder et hvidt udviklingsfremstød, godt hvidt greb om centrum og at sort får svage felter på dronningefløjen. Dog kun med få partieksempler og mest baseret på computer analyser.

Smerdon derimod bruger et helt kapitel på 6.Sc3, som han benævner ””The Melbourne Shuffle” (navnet hentyder til at Melbourne har leveret flere IM´ere, der tager den hvide side). Smerdon erkender at den sorte udvikling tager tid med a6-b5-Sb6, men ser fortsatte muligheder for at jage den hvide konge og giftige modstød.

Jeg skal ikke gøre mig til dommer, men føler intuitivt at Smerdon i denne baggyde har en lidt bedre praktisk fingerfornemmelse for kraften i sorts hvidfeltede løber. Når den jages på f5 (hvilket ofte sker i praksis), enten med g4 eller Sge2/Sg3, så trækker han ofte Lc8 med tanke på en effektiv omplacering til den lange diagonal via b7. 

Klassisk Skandinavisk (1.e4, d5 2.exd5, Dd5) bliver også ret udførligt behandlet af Shaw. for en dansker - vokset op med indflydelsen fra Bent Larsen og Curt Hansen, så er det tankevækkende at Shaw skriver at på 3.Sc3, så er Dd8 lige så logisk som den gamle (tidsrøvende) variant med Da5-c7. Shaw giver dog stadig 3.-Da5 en respektfuld behandling. 

 

 Afslutningsvist er det kun at sige: køb trygt denne bog. Den er alle pengene værd/ ole knudsen


Anmeldt af Ole Knudsen i august 2019